Trubadurens Aften

Live

[04/05/05] TV - DR1 viser uddrag fra Sebastians live-koncert ”Trubadurens Aften” onsdag den 4. maj (dagen før Kr. Himmelfartsdag), der er tale om en forkortet udgave. Hele koncerten inkl. et bonus interview med Hans Otto Bisgaard kan forsat købes på DVD – inkl. bonus CD med 14 sange optaget live på Magasinet i Odense (Distribution: EMI). Sebastian vendte i november sidste år tilbage til scenen som solist efter en pause på næsten 10 år. Den efterfølgende comeback turné blev et sandt triumftog. Publikum strømmede til for at opleve Danmarks måske bedste trubadur gennem tiderne, ene mand på scenen med sin guitar og en snes sange fra de sidste tredive år. Sange som har betydet utrolig meget for mange danskere. Sebastian er som bekendt en meget produktiv herre og har udsendt over 30 albums, så der var et stort repertoire at tage fra. Ligesom publikum var anmelderne begejstrede for Sebastian. De skrev om sangskriveren og sangeren med de mange evergreens og om hvordan han i den lange pause, havde udviklet sig som entertainer, på sin helt egen personlige facon, med selvironi og masser af lune. Det resulterede i en række ekstra-koncerter i starten af 2004. Det blev således til 42 solo-koncerter inden Sebastian vendte tilbage til sine mange opgaver indenfor dansk musikteater. Han arbejder p.t. med at skrive hele to nye musicals med forventet premiere næste år. For yderligere information kontakt Jerry Ritz Blom - info@kulturkontakt.dk

Tilbage til oversigten