Anmeldelse
Anmeldelse af Sebastian, live i Skråen, Aalborg, 21/2 2007
Af Jan Lambæk Hansen, Gaffa
Trubaduren leverede smuk og underholdende nostalgi til flere generationer – på én gang
Sebastian er igen taget på ekstraturné med ”Trubadurens Aften”-koncerterne og turnéen fortsætter indtil midten af marts. I Aalborg var det spillestedet Skråen, der lagde rammerne til en intim aften med smuk sang, fremragende guitarspil og herlige anekdoter.
Sneen piskede rundt udenfor, da Sebastian kom på scenen, takkede publikum for, at de var mødt frem trods det dårlige vejr, og lagde ud med ”Sommerfuglen”.
– Jeg håber, at vi får en hyggelig aften, og at I ikke tænker for meget på, hvordan I kommer hjem, sagde en smilende Sebastian til et grinende publikum. Masser af humor og lune kendetegnede hele oplevelsen med trubaduren.
Hvis man tilhører en af de generationer, der over et par eller flere årtier har været eksponeret for Sebastians musik, og var til stede på Skråen, så var koncerten et behageligt tilbagelyt på tider og episoder, der vækkede minder. Yngre som ældre blev underholdt i stor stil af manden med den helt unikke stemme.
Ud over de gamle, velkendte numre, så blev der også plads til et par nye. Sebastian præsenterede et par numre fra en kommende mini-musical ”Jernbyrd”, der skal fremføres af de danske folkeskoler. Et af numrene hedder ”Dejligt Indeni” og den synger til alles hjerter – uanset alder.
De fleste numre blev bygget godt op af anekdoter – nogle længere end andre. Sebastian sagde selv, at han ”plaprede løs”. Det gjorde han dog ikke, men enkelte anekdoter kunne nok have været gjort kortere. Men når Sebastian talte, så lyttede publikum. Der blev lyttet intenst til både tale og sang.
Blandt de gamle sange fandt man både de morsomme og de seriøse af slagsen. Der blev således plads til både den festlige ”Ostesangen”, Danmarks første rap-nummer ”Vascomat Lisa” og den sørgmodige ”Klokkerens sang”, der rører én helt inde i sjælen. Den satiriske ”Den Lille Malkeko” resulterede også i fællessang blandt publikum, som dog ikke helt fungerede efter hensigten, og så måtte Sebastian jo lige, med et glimt i øjet, rette på det syngende publikum.
Den to timer lange optræden blev rundet af med tre ekstranumre, hvor imellem trubaduren modtog stående ovationer for en sjov, nostalgisk og, sagt pŒ godt dansk, hyggelig aften.